Velkommen til Nørre Lyngby
                — her på shopindk.dk kan du finde information fra feriesteder i Danmark
 
 

Nørre Lyngby — skønt lille feriested med købmand.
 


Nørre Lyngby ligger ca. 5 km. nord for Løkken. Man kører ca. 1 km. nord for Løkken mod hjørring og drejer til venstre mod det hyggelige feriested.

Det gamle fiskerleje ligger helt ude på kanten af kystskrænten, og mange huse er enten styrtet i havet eller flyttet til mere sikre matrikler.
Idag er der mange sommerhuse, et stort moderne hotel og købmand. Der er også en rigtig hyggelig pub, Fischerman's Rest, hvor der ofte er spillemænd, men altid et stort udvalg af lækre øl.
Hvis man leder efter et sommerhus, måske privat udlejning kan man med fordel benytte linksene til venstre på hjemmesiden. Disse mange private udlejere har sine sider her, og der kan være mange penge at spare.
Lyngby Kirke blev nedrevet i 1913 og genopført længere inde i området, men kirkegården blev ikke helt flyttet, og man kan den dag idag finde knoglerester efter skred.
Her er teksten fra skiltet ved kirkegården:
Nr. Lyngby er blevet offer for sand og vand. Allerede for flere hundrede år siden begyndte sandflugten at dække marker og gårde. Samtidig gnavede havet sig ind på den stejle skrænt, og den yderste del af kirkegården var allerede styrtet i havet, da man i 1913 opgav kirken og rev den ned.
Kirken var en romansk kvaderstens kirke som så mange andre, man i dag ser langs Vestkysten. Den havde ikke noget tårn, men i stedet en fritstående klokkestabel i træ. Klokkestablen er i dag det eneste, som er tilbage af den gamle kirke.
De gamle grave dukker fra tid til anden op i skrænten mod havet. De kan nedefra ses som sorte nedgravninger i den lyse undergrund.


 


Skrænten ved Nørre Lyngby. Man kan se et forsøg på kystsikring på stranden.
Der er en smuk udsigt fra skrænten
ved Nørre Lyngby.

Klokkestablen i træ står i dag på kirkegården i klitten.


         
Har du et sommerhus i Nørre Lyngby? — få en annonce her
Lækkert sommerhus til 8 personer
Kun få kilometer til Løkken. Udsigt til havet....
Soltoften - dejligt sommerhus i Nørre Lyngby
Huset ligger fredeligt som det sidste på Soltoften, med en fri udsigt til Rubjerg Knude. Her er fred og ro, og alligevel tæt på både strand, Nr. Lyngby's specielle natur, indkøbsmuligheder, bar og restaurant, og kun 5 km fra Løkken, 9 km til Lønstrup, 15 km til Skallerup Klit med badeland. Huset er total renoveret, med ny ombygning igen i 2003 med ny udestue, her er meget lyst og venligt.