Velkommen til shopindk
                                                 — her kan du finde information fra byen, du besøger.
 
 
 

    
Dykning i Løkken — se Løkken "forneden"

 

Takket være bl.a. egnens grådige herremænd, er der i havet langs Løkkens kystområde mange gode vrag til dykning.
Herremændene lod ryttere ride op og ned langs kysten med en lygte, så skibene troede det var et andet skibs lanterne. Skibene troede de var vel ude på havet, men gik på grund, så herremændende kunne score vraggodset.
Men mange vrag ligger selvfølgelig også bare på grund af den glubske vestkysts hårdhed.
Det kræver gode forhold at dykke i Løkken, og det er bedst at rådføre sig med den lokale dykkerklub først. Der er nogle gange barske strømforhold.
Jeg har selv været ude at dykke i Løkken et par gange med flaske og masser af gange med snorkel og dykkermaske.
Ved stenene lige på sydsiden af molen kan man, når sigtbarheden er i orden, se masser af ål. De ligger helt nede på bunden og stikker 10-20 centimeter op af tangen.
Hvis man er heldig, og oplever en dejlig sommernat med helt roligt vand kan man tage en vandtæt lygte (almindelig lygte i kondom) og svømme ud til sydsiden af molen og se hvordan det vrimler med ål, når de er aktive. I alle små huller og grotter og i det åbne vand svømmer de rundt.
Slukker man lygterne kan man opleve selvlysende alger. Jeg ved faktisk ikke, om de altid er der, men jeg tror måske det kunne være samme alge, som laver fænomenet, morild. Desuden er der et væld af taskekrabber, troldkrabber, rødspætter, issinger, en enkelt multe og laks kan man også opleve her.
Løkken Dykkerklub

 

Dykning i Løkken. Kilde: Løkken Dykkerklub           
                                          Dykning i Løkken. Kilde: Løkken Dykkerklub
Dykning i Løkken. Kilde: Løkken Dykkerklub