Ferie i Nordjylland med Shopindk.dk

English

Feriebyer i Nordjylland
- Velkommen på Ferie i Sommerlandet!

Hold ferie i Løkken, Skagen, Blokhus, Lønstrup - eller bare et sted i Nordjylland

Top 10 Attraktioner i Nordjylland Feriebyerne er klar til at modtage turister fra hele Danmark til en hyggelig sommerferie i Nordjylland. Det er her vi har de flotteste badestrande, den skønneste natur og det hyggeligste gemyt - og vi glæder os til at dele det med jer.
Nordjylland er et pragtfuld sted at holde ferie. Langs Vestkysten med de hvide sandstrande og Vesterhavet eller langs østkysten, hvor havet oftest er roligere. Selv i midten af Nordjylland kan man nyde en bondegårdsferie i skøn idyl.
Her finder du billeder, links til diverse historie, seværdigheder, restauranter, private udlejere osv. til mange nyttige steder.

Velkommen til Nordjylland - find feriestederne herunder
:

Tilpasset søgning

Løkken - tag på ferie i Løkken

Løkken

Feriebyen med de hvide sandstrande, hvor badehusene ligger som perler på en snor og vesterhavets bølger ruller. Fiskekutterne bliver trukket op på stranden. Desuden har den hyggelige by et væld af tilbud for turisterne som f.eks. Løkken Koncert, DM i Beach Volley, Sandkonkurrencer, Markeder og meget meget mere. Byen som før var lig med druk og høj musik er blevet gjort klar til at modtage mange flere familier med gode indkøbsmuligheder, restauranter osv. Helt klart et besøg værd.


Skagen - toppen af Danmark

Skagen

Feriebyen på toppen af Danmark. Når du kører mod nord kommer du til Skagen og Grenen, og Kattegat og Skagerrak lyser op på begge sider af den smalle tange. Skagen er et populært feriemål - med god grund. Her er stemning på havnen og rigtig social hygge på de mange beværtninger.
På havnen i Skagen finder man en rigtig hyggelig stemning, og byen er i helhed et hyggeligt sted at være på ferie.

Aalborg - storbyen i Nordjylland

Aalborg

Aalborg langs limfjorden. Den store by i Nordjylland med alle forretningerne og større supermarkeder, centre, kongresser og messer. Tag på storbyferie i Aalborg og oplev nordjysk charme og bykultur. Aalborg er jo ikke just en ferieby, men det er en by, som er et besøg værd, når man er i Nordjylland. Her findes et kæmpe udvalg i forretninger, restauranter, biografer. I det, for nordjyder, velkendte City Syd findes et stort udvalg af mange store franchisekæder og mange forskellige specialforretninger. Aalborg - Nordjyllands storby.

Tag på sommerferie i Saltum. Dejlige sommerhuse og skøn strand

Saltum

Saltum er en mindre by beliggende mellem Aalborg og Løkken - ca. 10 km. syd for Løkken. I selve Saltum by er der enkelte butikker og et stort Spar Supermarked, som mange feriegæster benytter. Saltum Strand er en bred og hvid sandstrand. Der må køre biler på stranden her, men der er ofte færre sommergæster på Saltum Strand end f.eks. på stranden i Løkken. Sommerhusområdet er skønt - her er fred og ro - Der findes også en købmand helt nede ved sommerhusområdet ved stranden.

Nørre Lyngby har høje skrænter og en barskere strand. Utrolig udsigt fra skrænten ved siden af Fischerman´s Rest

Nørre Lyngby

Lille ferieby ca. 5 km. nord for Løkken. Her findes en købmand og et værtshus, samt nedkørsel til stranden. Stranden er ikke den bedste badestrand, i forhold til Løkken - den er mere barsk med skrænter og flere sten. Her er dog en fantastisk skøn natur, som billedet t.h. bevidner. Nudister benytter ofte stranden mellem Furreby og Nørre Lyngby. Der findes et væld af sommerhuse i et pragtfuldt naturområde og hvis man er i bil er man tæt på alt med ca. 5 km. langs stranden til Løkken og ca. 15 km. til Hjørring.

Furreby - et dejligt sommerhusområde nord for Løkken, hvor der er fred og ro til restituering

Furreby

Lige nord for Løkken - på nordsiden af Furreby Bæk eller Klostergrøften ligger dette skønne sommerhusområde i Furreby - en del af Løkken-Furreby Sogn. Der er gangstier over bækken, så hvis man er på ferie i et sommerhus i Furreby er der kun ca. 1 km. til Løkken. Området er rigtigt hyggeligt med små kringlede grusstier og små vandløb. Her er ganske kort til stranden, som man lettest kommer til ved at følge Furreby Bæk (med strømmen ;O)) )

Vestkysten
Feriebyerne langs Vendsyssels Vestkyst er populære pga. de mange fine sandstrande med det velkendte fine hvide sand. Havet er som regel mere friskt her pga. vestenvinden, atlanterhavet osv. og man skal være opmærksom på eventuelle understrømme, men det er rigtigt morsomt at lege i bølgerne.
På en ferie langs vestkysten skal man også huske at være forberedt på en smule mere vind, når blæsten kommer fra vest, som jo så oftest. Nogle af feriebyerne på Vestkysten er Løkken Furreby Saltum, Blokhus, Lønstrup, Nørre Lyngby,

Østkysten
Ved Østkysten er havet mere roligt og kystbyerne har lystbådehavne, som man knap ser på Vestkysten. Lystbådehavnene skaber nogle hyggelige miljøer, som altid er skønne at besøge.
Det er oftest skønnere at fiske i havet ved østkysten, da her ofte er havblik. - Til gængæld er badestrandene ved østkysten knap så lækre som dem på vestkysten i Løkken, Blokhus, Saltum osv.
Ved østkysten har vi Skagen, Sæby, Aalbæk og Frederikshavn som nogle af de hyggelige feriebyer

Seværdighederne
Der er et væld af seværdigheder i Nordjylland. En af fordelene ved en ferie i Nordjylland er at seværdighederne ligger så tæt, at man kan nå fra Grenen i nord til Aalborg i syd på en god times tid.
En af de helt store seværdigheder er nok Grenen - Danmarks øverste spids, som alle danskere og rigtig mange udlændinge besøger. Men her er masser af andre ting at tage sig til. Her findes Ørnereservatet, Nordsøcentret, Fårup Sommerland - noget af Danmarks skønneste natur, Nordens bedste badestrande, lystfiskeri og meget meget mere.

Website by Brixpix.com copyright 2010