Skagens Museum
- Overnatning
- Spisesteder
- Værtshuse/diskoteker
- Seværdigheder m.m.
- Shopping
- Andet
Skal du på ferie i Nordjylland?
• glæd din familie
• find de smukkeste steder
• højkvalitets billeder
• turistinformationer
• GRATIS guide
Skagens Museum - skagensmalerne og lyset
Skagens Museum er stiftet i Brøndums spisesal i Skagen d. 20. oktober tilbage i 1908. Da Museet var stiftet sad bl.a. i bestyrelsen Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen. De skulle samle forskellige kunstværker af skagensmalerne og skaffe penge til en museumsbygning.
I somrene 1907-1909 måtte skagenmalerne benytte faciliteterne på Teknisk Skole, men efter P.S. Krøyers død i 1909 blev hans hus i Skagen Plantage taget i brug som museum.
I 1919 gav Degn Brøndum hotellets gamle have til Skagens Museum. Museumbyggeriet gik igang i 1926 efter tegninger af Ulrik Plesner.
Private fonde
finansierede byggeriet, bl.a. Degn Brøndum, Carlsbergfondet og Laurits Tuxen var bidragydere.
D. 22. september 1928 blev Skagens Museums nye bygning indviet. Samlingen af malerier bestod på dette tidspunkt af 325 kunstværker - mange var gaver fra skagensmalerne.
I 1981 blev udstillingslokalerne begavet med en tilbygning tegnet af arkitekt kgl. bygningsinspektør Jacob Blegvad. Han tegnede også museets seneste tilbygning som blev indviet i 1990.
Idag råder Skagens Museum over ca. 1800 værker, og det er helt klart et besøg værd. Selv personer som ikke interesserer sig for kunst synes at blive imponeret over værkerne, når de bliver slæbt med på besøg.
Havehuset
Første gang det omtales er i 1801. Det fik sit navn Havehuset i 1840erne, hvor det blev til en del af Brøndums gård. Da huset nu var placeret i gårdens have blev det til havehuset og har været anvendt til mange formål. Det har f.eks. været benyttet som koleralazaret og senere, efter en brand i Brøndums gård fungerede det som købmandsbutik og gæstgiveri med skænkestuer og værelser.
Efter genopbygningen af de nedbrændte fløje, flyttede gæstgiveriet tilbage til Brøndums Gård.
1880 flyttede Anna og Michael Ancher ind i Havehuset efter deres bryllup.
Den østlige ende blev indrettet som atelier, og ved den lejlighed blev det store vindue sat i husets gavl.
Anna og Michaels datter Helga Ancher blev født her i 1883, hvorefter familien Ancher flyttede ind i huset på Markvej. Michael Ancher fortsatte med at bruge atelieret, og Havehuset blev senere brugt som sommerbolig for tilrejsende kunstnere.
I 1919 gav familierne Brøndum og Ancher haven og Havehuset til Skagens Museum.
Her har siden været mindestuer for Holger Drachmann og P.S. Krøyer samt skiftende udstillinger.
Fra 1989 til 1997 fungerede Havehuset som administrationsbygning. Det er blevet restaureret flere gange og blev i 1971 fredet.
