Velkommen til shopindk.dk

Shopindk.dk

Træt af dyre annoncer?
Få en GRATIS ANNONCE her!

- få flere besøgende
- klar på 5 minutter
- målrettet annoncering
- Kr. 0/mm
- Lav annoncen så lang du har lyst

           Læs mere

 

Om Løkken

Vælg her:
- Overnatning
- Spisesteder
- Værtshuse/diskoteker
- Seværdigheder m.m.
- Shopping
- Andet

Skal du på ferie i Nordjylland?
• glæd din familie
• find de smukkeste steder
• højkvalitets billeder
• turistinformationer
• GRATIS guide


En hyggelig tur over torvet og ned på stranden på en varm sommerdag. Beskriver fiskerne, kutterne og stranden. Fornem roen i sjælen på en ferie i Løkken.Restaurant Løkken Badehotel

Klokken er 07.00. Jeg er stået lidt tidligt op for at komme ned og se havet. Jeg vil opleve den smukke, hvide sandstrand - som er kåret til en af Nordeuropas bedste - og føle stemningen på stranden, inden Løkken vågner op.
På vej over torvet ser jeg de lokale så småt begynde at åbne de mange forskellige butikker, mens de råber "godmorgen" til hinanden tværs over torvet. Forretningernes udvalg er stort. Der er ingen tvivl om, at man sagtens kan komme hjem med posen fuld efter en dags shopping i Løkken. De fleste butikker har åben til sidst på aftenen. Også søndag – og de fMarie på fisketur i Vesterhavet ud for Løkkenleste hele året rundt! Der er ikke mange steder i Danmark, hvor man kan gå i supermarkedet hver dag året rundt mellem kl. 7 og 22. Og det giver Løkken et blomstrende handelsliv.
Denne morgen er byens håndværkere allerede startet med nybyggeri og med reparationer, og det lokale rengøringshold er i gang med at feje gågaden og gøre den pæn og flot til de mange turister, som hver dag besøger Løkken.
På en bænk sidder et par trætte turister fra nattelivet — de er i gang med friskbagt morgenbrød efter en lang nat på byens værtshuse. Når de er fær-dige med de lune rundstykker, kan de slentre hjem til det hotel, hvor de bor. Udover hotellernFiskekuttere på stranden i Løkkene er der et væld af spændende restauranter og spisesteder i og omkring Løkken.
På vej ned ad den hyggelige strandvej mærker jeg duften af frisk hav. Og jeg kan høre Vesterhavets bølger. Der er ingen vind denne smukke sommerdag, og solen står allerede højt på himlen — stranden viser sig fra sin absolut smukkeste side.
Det første, jeg møder på stranden, er Fiskernes Hus – det sted, hvor Løkkens fiskere lagrer fangsten, inden fiskene køres på auk-tionen i Hirtshals. Men Løkkens beboere og turister kan naturligvis også købe de friske rødspætter, torsk, pighvar, krabbekløer og et væld af andre fisk. Jeg kigger ned mod vandet og ser de flotte fiskekuttere, som bliver trukket helt op på stranden efter nattens fiskeri. Fiskerne står stadig ogTjærepladsen i Løkken - for at hærdne garnet blev det dyppet i varm tjære renser fangsten og garnet og snakker om vejr og vind. Havet er for en gangs skyld næsten blikstille, og det eneste, jeg kan høre, er fiskernes småsnakken - og de mange måger, som utålmodigt venter på, at fiskerne skal smide en godbid.

Ude på molen står et par lystfiskere, som netop har pakket grejerne ud og skal prøve lykken. Fra molen kan man fange mange forskellige fisk, bl.a. rødspætter, torsk, hornfisk, makrel og sild, når de rigtige forhold er tilstede. Det nemmeste er at spørge fiskerne, hvad der er sæson for. Fiskerne er meget venlige og imøde-kommende og hjælper gerne med gode råd om, hvordan du kan få bedre held til at fange noget. Og glipper det, kan man jo heldigvis købe fisken med hjem i stedet.
Kigger jeg mod nord, ser jeg den flotte Rubjerg Knude og de mange, smukke hvide badehuse, som Løkkenboerne selv bruger, når de er på stranden. Nogle er meget veludstyrede med mulighed for at lave mad, og nogle har en fiks lem i trægulvet, så man kan grave et køleskab i sandet under badehuset og opbevare madvarer og drikkevarer køligt på en varm sommerdag.
Længere mod nord ser jeg de gamle bunkers fra krigens tid. De ligger på en stribe - nærmest i forlængelse af den lange række af badehuse. Da de blev bygget for 65 år siden, lå de på toppen af klitten – så fornemmer man havets kræfter. I dag kan man komme ind i nogle af dem, ganske vist med stor forsigtighed og på ejet ansvar. Længere nordpå langs kysten bliver klitterne op mod 100 meter høje.
Mod syd er der en længere række badehuse, og jeg kan se helt til Svinkløv. Hvis man kører ned på stranden i den sydlige del af Løkken, kan man køre på stranden til Saltum og Blokhus. En sådan køretur er en ekstra oplevelse. Og helt gratis.
Men flere kilometer af stranden ved Løkken by og mange af sommerhusene er lukket for biler. Så man kan nyde strandturen uden at blive forstyrret af bilerne – og ungerne kan løbe frit på de mange meter strand. De mange, der vil have bilen med på stranden, må køre ned på stranden enten syd eller nord for Løkken.
Jeg bestemmer mig for at gå en tur ud til bunkerne...
Jeg kommer i tanke om duften af det varme brød fra bageren og kan mærke, at det er ved at være tid til min morgenkaffe. Jeg går tilbage i klitterne og kommer forbi den gamle tjæreplads. Nede på Nordre Strandvej kan man se nogle af de gamle fiskerhuse med bådhuse, hvor fiskerne kunne sidde og reparere garn og sætte madding på langliner osv.
Nu mangler jeg bare de otte rundstykker fra bageren, og jeg er klar til at vække resten af familien, som ynder at sove til op på formiddagen på vores ferier. Pigerne er selvfølgelig som regel også først kommet i seng et par timer før jeg står op takket være det lystige natteliv.

Løkken - holder åbent når Danmark holder fri

Få din annonce her!
Annoncer på Shopindk.dk.


Løkken - holder åbent når Danmark holder fri

Få din annonce her!
Annoncer på Shopindk.dk.























Website by Brixpix.com copyright 2007-2008